KÆK
KÆK er en trio, som spiller dansk og irsk-inspireret folkemusik med speciale i kække viser. Vi synger på dansk og holder af sange, der fortæller en god historie – både de sjove, de sørgelige og ikke mindst de frække. Repertoiret er en god blanding af traditionelle danske sange, oversættelser – ofte egne – samt enkelte egne sange. Der er historier om sømænd og deres piger, om bejlere og giftelystne ungmøer, om skurke og skotter, om herremanden, smeden, bonden, munken og mange flere.
Karen (Nørresundby) – violin og sang
Dorte (Aarup) – harmonika, guitar og sang
Rikke (Nivå) – fløjte, guitar og sang
OBS! Bemærk den meget billige billetpris, som dækker både brunch og underholdning