Musik & Brunch – Ninna Andreasen

Dato: 23. august 2025
Klokken: 11-13:15 (ca.)
Pris, medlem: 200 kr.
Pris, ikke-medlem: 250 kr.

Ninna Andreasen er måske mest kendt for ”Rockersangen”, som var en verbal lige højre til de rockere, der kæmpede om narkomarkedet i hendes hjemby Esbjerg.
Ninna Andreasens sange handler om næsten alt andet end romantik og kærlighed. De handler derimod om at se for meget fjernsyn, de ynkelige krumspring i forbindelse med rygestop, spekulationer over, hvor folk får deres penge fra. Altså kort fortalt: de 91-93% af livet, som ikke handler om parforhold og knuste hjerter.
Historiefortællingen – i og mellem sangene – tager udgangspunkt i de skæve betragtninger på tilværelsen. Det har ført til sammenligninger med navne som Allan Olsen, Johnny Madsen og Niels Hausgaard. Med på scenen har hun guitarist Martin Lau.
OBS! Bemærk den meget billige billetpris, som dækker både brunch og underholdning